Raunstrup Bygningsservice

Servicechef med overblik og handlekraft

Raunstrup Bygningsservice A/S

Kunden i centrum er filosofien i Raunstrup, hvor du som servicechef i vores Sjællandsafdeling leder et team af engagerede medarbejdere. Du får direkte reference til divisionschefen for Bygningsservice, og du indgår som en naturlig del af det operationelle chefteam, der også omfatter servicecheferne i de andre afdelinger.

Dit overordnede fokus vil være at sikre en effektiv opbygning af vores nye serviceafdeling på Sjælland. Afdelingen er etableret henover de sidste 6 måneder. Det er nu tid til at løfte afdelingen til næste niveau i samspil med dine medarbejdere og vores kunder.

Følgende arbejdsopgaver forudses at fylde mest i din hverdag:

  • Daglig ledelse af afdelingen, herunder fordeling og prioritering af opgaverne
  • Strategisk udvikling og udvidelse af vores afdeling på Sjælland
  • Faglig og personlig sparring med dine medarbejdere
  • Opfølgning på KPI’er
  • Vurdere omfang og prissætning på konkrete opgaver
  • Kundekontakt
  • Løbende udvikling af medarbejdere og metoder.

Leder med personligt overskud …

Det kræver både overblik, dygtighed og handlekraft at stå i spidsen for en enhed i vækst – i en hverdag præget af tempo, høje kundekrav og skarp konkurrence. Det er et krav, at du har en byggeteknisk uddannelse, gerne som tømrer, samt erfaring med ledelse af håndværkere. Du evner at motivere et team – både i hverdagen og igennem forandringer – og du tænker langsigtet med kunden i centrum. Med til dine personlige styrker hører også at forhandle win-win-løsninger med kunder.

Du er vant til at anvende IT og eftersøger konstant, hvordan arbejdsgange kan forbedres og effektiviseres. Som person har du en grundlæggende positiv indstilling og bidrager med god energi.

Ansøgning og CV

Ansøgning og CV mærket ”Servicechef Sjælland” sendes til Divisionschef Kurt V Sørensen på KVS@raunstrup.com. Evt. spørgsmål til stillingen kan ligeledes rettes til Divisionschef Kurt V Sørensen på telefonnummer 2028 8797 eller mail KVS@raunstrup.com.

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, og målet er at gennemføre ansættelsesaftale i løbet af juli med tiltrædelse 1. september 2018.

Alle henvendelser behandles naturligvis med yderste diskretion.


Raunstrup er en moderne og nytænkende, landsdækkende byggekoncern med ca. 300 ansatte og afdelinger i Århus, Randers, Silkeborg, Vejle, Odense og København. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer inden for bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.

Cookies på Tech Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Tech Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.